Røgen har knapt lagt sig efter Dart-VM 2025, hvor Luke Littler blev historisk som den yngste vinder nogensinde, men allerede nu starter en ny dart-sæson. En af årets vigtigste uger set med danske øjne skal spilles. PDC Qualifying School, også kaldet Q-school, skal afgøres. Turneringen giver spillere uden et PDC-tourkort mulighed for at kvalificere sig til et tourkort. Til den europæiske turnering deltager hele ti danskere.

Der afholdes to forskellige Q-schools: en i Milton Keynes, England, og en i Kalkar, Tyskland. I England deltager spillere fra England, Wales, Skotland, Nordirland, Irland og Gibraltar. I Tyskland konkurrerer spillere fra resten af Europa. Spillere fra lande uden for Europa kan vælge, om de vil deltage i England eller Tyskland.

I alt vil over 800 spillere fordelt på de to turneringer kæmpe om 29 PDC-tourkort. 345 spillere deltager i England, og 474 spillere deltager i Tyskland. Tourkortene er fordelt således, at 13 gives i England, og 16 gives i Tyskland.

Til den europæiske turnering i Tyskland deltager ti danske spillere. Disse spillere er:

Niels Heinsoe
Andreas Hyllgaardhus
Andreas Toft Jorgensen
Mikkel Devantie Knudsen
Tom Veje Kristensen
Bent Lambertsen
Niels Aagaard Nielsen
Ivan Springborg Poulsen
Gustav Valdemar Rosted
Jonas Sorensen

Q-school foregår fra 6. til 12. januar. De første tre dage er kvalifikationsdage, hvor spillerne kæmper om at komme videre til finaledagene, som spilles torsdag, fredag, lørdag og søndag.

På de tre første kvalifikationsdage er de otte bedste spillere fra hver dag garanteret en plads i finaledagene.

24 spillere baseret på forskellige ranglister fra 2024 samt tidligere PDC-tourspillere er allerede direkte kvalificerede til finaledagene. En af disse spillere er Andreas Harrysson, hvilket betyder, at han ikke behøver at spille sig igennem kvalifikationen.

I alt vil 128 spillere deltage i finaledagene: 24 direkte kvalificerede spillere, 24 spillere, der har sikret sig en plads ved at være i top 8 på kvalifikationsdage, og de resterende 76 pladser fordeles til spillere med de højeste ranglistepoint fra kvalifikationsdagene, som ikke har taget en af de direkte pladser.

PDC-tourkortene fordeles herefter som følger i den europæiske turnering, hvor danskerne deltager:

  • 4 tourkort gives til vinderne af finaledagene, ét kort for hver finaledag.
  • 12 tourkort gives til de højest rangerede spillere i finaledagene baseret på deres præstationer.

Nedenfor finder du links til at følge PDC Q-school 2025:

Alle kampe kan følges her –> https://tv.dartconnect.com/events/pdc
Ranglisten fra kvalifikationsdagene kan ses her –> https://www.dartsrankings.com/qschool-eu-first
Ranglisten fra finaledagene kan ses her –> https://www.dartsrankings.com/qschool-eu-final

Bonus

100% op till 1000 kr!

18+,
Regler og vilkår gælder.
Spil ansvarligt.
Selvudelukkelse via ROFUS.
Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk 

Nu med sportsbetting!

100% op till 500 kr!

18+,
Regler og vilkår gælder.
Spil ansvarligt.
Selvudelukkelse via ROFUS.
Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk