Nu begynder den prestigefyldte kamp om Premier League-pokalen – kan Luke Littler forsvare sin titel fra sidste år, eller får vi en ny mester?
Luke Littler leverede en suveræn præstation, da han sidste år blev den yngste Premier League-vinder nogensinde. Spørgsmålet er nu, om Littler kan forsvare sin titel, når Premier League skydes i gang i Belfast. Vinderen af Premier League tager 275.000 £ med hjem, og derudover belønnes hver ugentlig vinder med yderligere 10.000 £.
Årets format forbliver det samme som de seneste år – hver aften spilles der kvartfinaler, semifinaler og en finale. Spillerne er lodtrukket til at møde hinanden i to kvartfinaler i løbet af sæsonen, og de fire bedste i tabellen går videre til semifinalerne. Finalen spilles i London torsdag den 29. maj.
I første runde venter der straks et vaskeægte topbrag, når Luke Littler møder Michael van Gerwen.
Øvrige kampe i første runde:
Chris Dobey – Gerwyn Price
Stephen Bunting – Rob Cross
Nathan Aspinall – Luke Humphries