En weekend fyldt med overraskelser – præcis det, som årets Europamesterskab bød på. Selv kommentatoren Stuart Pyke mener, at det var den mest uventede finale i 10-12 år.

I løbet af weekenden blev årets European Tour afsluttet med finalen. De, der havde placeret sig i top 32 på ranglisten efter 13 delturneringer, kvalificerede sig til finalen i Dortmund. Højest rangeret og førsteseedet var tyskeren Martin Schindler, og da flertallet af turneringerne tidligere på året var blevet spillet i Tyskland, havde Schindler fordel af hjemmebane. Weekendens turnering blev også spillet i Tyskland, og derfor var Schindler blandt favoritterne til at gå langt i turneringen.

Men det gik hurtigt ned ad bakke for de store navne. Allerede i første runde tabte Gerwyn Price, Luke Littler, Ross Smith, Chris Dobey, Rob Cross og den førsteseedede Martin Schindler. Sidste års vinder, Peter Wright, som havde vist god form de seneste måneder ved at vinde en af delturneringerne i European Tour, blev nulstillet af Jermaine Wattimena.

Da turneringen nåede kvartfinalerne, var Luke Humphries og Gary Anderson stadig med, på hver sin side af turneringsskemaet. Modstanden, de havde frem til finalen, var på papiret overkommeligt, men begge tabte stort. Anderson til Ritchie Edhouse med 5-10 og Humphries til Jermaine Wattimena med 4-10.

I semifinalen blev det altså klart, at et nyt navn ville blive skrevet på trofæet, da ingen af de tilbageværende spillere tidligere havde vundet denne turnering. Jermaine Wattimena mødte Danny Noppert, og Luke Woodhouse stod over for Ritchie Edhouse. Danny Noppert var den eneste af de fire spillere, der tidligere havde vundet en major-turnering, og blev derfor betragtet som favorit. Det blev en nervepirrende semifinale mellem Noppert og Wattimena, som Wattimena vandt i sidste leg. Kampen mellem Edhouse og Woodhouse var mindre tæt, og Edhouse vandt med 11-5 og sikrede sig sin første finaleplads i PDC ved at gå ud på 147.

I finalen var de fleste nok overraskede over, hvem der skulle kæmpe om titlen. Kommentatoren Stuart Pyke sagde, at han ikke havde set en lignende finale i 10-12 år. Jermaine Wattimena har tidligere været blandt de bedste i verden og som bedst rangeret som nr. 18, men de seneste år er han faldet ned til en placering i top 40. Ritchie Edhouse startede året med at ryge ud af VM mod svenskeren Jeffrey De Graaf, men han har efterfølgende nået flere semifinaler i European Tour og spillet bedre end nogensinde før i sin karriere. Dog har han aldrig spillet en PDC-finale før og gjorde nu sin debut i en major. Før turneringen var der odds på 250 gange pengene for, at begge disse spillere ville vinde, hvilket viser, hvor uventet deres finalekamp var.

Finalen blev spillet ligesom semifinalerne – først til 11 legs. Det så ud til, at Wattimena hurtigt tog føringen med 2-0 og 3-2 inden første pause. Men efter pausen var det ensrettet trafik for Edhouse, som vandt ni legs i træk og finalen med 11-3. Det blev en kamp om, hvem der kunne holde nerverne i ro, og Edhouse viste, at han kunne. Wattimena havde kun 10,34% på doublerne og missede ni pile i træk i et leg.

Begge spillere så ud til at være i ekstase efter finalen. Selv om Wattimena tabte, smilede han bredt i interviewet bagefter og forsikrede intervieweren Dan Dawson om, at ”der kommer mere!”. Ritchie Edhouse var meget rørt og tæt på tårer og var også sikker på, at dette kun var starten på en ny rejse.