På forhånd ser dette ud til at være en af de mest spændende kampe i første runde, når Kim Huybrechts og Keane Barry mødes. To spillere, der er meget jævnbyrdige, men hvor rutinen hos Kim Huybrechts gør ham til favorit. Dog vælger vi at gå imod oddsene og spille på Keane Barry.
Kim Huybrechts har uden tvivl rutinen på sin side med hele 13 VM-deltagelser. Men bortset fra et rigtig stærkt mesterskab i 2012, hvor han nåede kvartfinalen, har han aldrig rigtig fået tingene til at stemme i VM siden da. Hans form denne sæson har heller ikke været specielt overbevisende.
Huybrechts har i løbet af sæsonen kun formået at kvalificere sig til én af de 14 Europa Tour-turneringer, hvor han dog nåede helt til finalen. Men i Players Championship er det bedste resultat, han har opnået, en fjerde runde ud af i alt 31 forsøg.
Keane Barry derimod viser en mere lovende formkurve, og han går ind til denne kamp som underdog – en rolle, vi tror, han vil trives godt i, især i første runde.
Barry har også erfaring fra store turneringer som VM, selvom han kun er 22 år gammel. Han har allerede deltaget i VM fem gange tidligere og ved, hvad det indebærer. Den store opmærksomhed og pres, der følger med et mesterskab, har han prøvet før, og han kan nu fokusere fuldt ud på at spille sin bedste dart.